Ansvarligt spil

Hos Tivoli Casino går vi op i ansvarlig spil, derfor har vi udviklet værktøjer som kan hjælpe dig med at spille ansvarligt.

Én konto pr. spiller

Du kan kun oprette én spilkonto pr. spiller pr. CPR-nummer. Samtidig har Tivoli Casino indført et kontrolsystem, der forhindrer, at en spiller kan oprette sig med et opdigtet CPR-nummer.

På tivolicasino.dk kan du selv regulere dine kontoindstillinger. Her skal du ved oprettelse fastsætte en grænse for, hvad du vil spille for pr. dag, pr. uge eller pr. måned. Du kan også sætte en grænse for dit tab og dine indsatser pr. dag, pr. uge og pr. måned, sætte en tidsbegrænsning for hvor lang tid du kan være logget ind pr. gang, samt spærre din konto og dermed udelukke dig for spil på din konto i en periode.

 

Du kan regulere og lukke din konto her.

Du kan se dit spilleforbrug ved at logge dig ind på din spilkonto. Disse oplysninger kan du finde på din personlige side eller ved at trykke her.
Hvis du har spørgsmål til en maks. indbetalingsgrænse, som Tivoli Casino (udbudt af Danske Licens Spil A/S) har fastsat på din konto, er du velkommen til at kontakte vores Ansvarligt Spil team på 36371960 (hverdage 9-16) eller spilmedomtanke@danskespil.dk
Når du spiller, vil du ind imellem blive mindet om, hvor længe du har spillet, og hvad du har tabt eller vundet. Så kan du selv tage stilling til, om du vil fortsætte med at spille eller logge ud og tage en pause. Formålet er at gøre det nemt for dig at få overblik over dit spilforbrug, så du ikke bliver overrasket over, hvor meget tid eller hvor mange penge, du bruger. Kunder hos Tivoli Casino kan ikke fravælge disse beskeder.
Det kan være en god idé at sætte grænser for, hvor meget du vil indbetale til din spilkonto for bedre at kunne styre, hvor meget du planlægger at bruge på at spille. På den måde er det nemmere at undgå, at du spiller for mere end du har råd til at tabe.

Du vælger selv, om din indbetalingsgrænse skal være daglig, ugentlig eller månedlig. Når du har sat din grænse, kan du spille videre, og du kan altid ændre din grænse efterfølgende. Hvis du sætter din grænse op, træder ændringen først i kraft efter 24 timer.
På din spilkonto kan du til enhver tid spærre din konto i en kortere eller længere periode, hvis du ønsker at tage en pause fra spil. Hvis du tager en pause, kan vi ikke åbne din konto igen, før perioden er ovre, og det gør vi for at beskytte dig som spiller.

Hvis du ikke ønsker at spille i en periode, er det en god idé at sørge for, at du ikke kun er spærret fra at spille hos Tivoli Casino men også hos andre online spilleudbydere.

Det kan du gøre hos Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), som er et register over alle spillere i Danmark, der frivilligt har ønsket at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille onlinespil i Danmark. Registret er placeret hos Spillemyndigheden, der har ansvaret for at holde opsyn med ROFUS. Spillerne kan også teste deres spilafhængighed i ROFUS.

Hvis du som spiller ønsker at lade dig registrere i ROFUS, kan det gøres på https://www.spillemyndigheden.dk/rofus

Såfremt en spiller ønsker at afskære sin internetadgang til hjemmesider, der omhandler spil, henviser Tivoli Casino til eksisterende software, der kan downloades, så adgang til hjemmesider med bestemt indhold automatisk blokeres. Det kan f.eks. være Net Nanny, GamBlock eller Betfilter. En oversigt og anmeldelse af forskelligt software findes her. Bemærk at Tivoli Casino ikke har noget ejerskab over for den omtalte software og derved ikke kan stå inde for sidernes indhold og softwarens funktionalitet.

Net Nanny

Net Nanny er en software, der giver dig mulighed for at blokere apps, filtrere hjemmesider og dermed få et totalt overblik over dit barns aktiviteter online.

Læs mere om Net Nanny her

 
Såfremt en spiller ønsker at afskære sin internetadgang til spillesteder, henviser Tivoli Casino til http://internet-filter-review.toptenreviews.com. På dette site kan der vælges mellem udbydere af software, der giver spilleren adgang til at konfigurere sin computer til at forhindre adgang til spillesteder på internettet.
 
På Tivoli Casino kan du sætte en grænse for, hvor lang tid du vil bruge på Tivoli Casino spillene. Overstiger du denne grænse, vil der komme en advarsel op på din skærm.

Du kan yderligere sætte en individuel tabsgrænse, der matcher det forbrug, du har planlagt på Tivoli Casino spillene.

Indsatser er mulige helt ned til 5 øre pr. gang.

Du kan sætte disse grænser på tivolicasino.dk, når du er logget ind på din konto.
Vinderchancerne og tilbagebetalingsprocenterne kan du se under hvert spil nederst på siden. Vi ønsker at være transparente omkring vores spil, så du som kunde ikke har urealistiske forestillinger om dine vinderchancer på vores spil.
Såfremt du mener, at der er sket misbrug af din spilkonto af 3. person, skal du kontakte vores Kundecenter. Du kan opdage misbrug ved at fx se om de indgåede spil og overførsler til spilkontoen er foretaget af dig. Du skal også være opmærksom på, om det tidspunkt du bliver oplyst, når du logger ind, også stemmer overens med sidste gang du loggede ind.

Fandt du ikke hvad du søgte?